Ultralyd – stadig tøven trods stort potentiale
Den tyske diplomat i billeddiagnostik Nele Eley brænder for ortopædisk ultralyd og teknikkens muligheder som ukompliceret, prisvenlig opfølger til den kliniske undersøgelse. Men der skal ændres på opfattelsen af teknikken.
Som diplomat i billeddiagnostik er dyrlæge Nele Eley bredt anerkendt i den veterinære branche for sin dybe viden om radiologi, radiografi, ortopædisk ultralyd og andre beslægtede undersøgelsesmetoder. Til november underviser hun på et kursus i netop ortopædisk ultralyd hos Vetnordic.
Nele Eley har taget en stor del af sin uddannelse ved University of Giessen, hvor hun efterfølgende arbejdede i 15 år, indtil hun for 2½ år siden gik over til praksis. Det var netop i Giessen, man allerede i slutningen af 1980’erne begyndte at bruge ultralyd til smådyr, ligesom der fulgte et par publikationer i starten af 90’erne, dog uden at metoden for alvor vandt indpas.
I løbet af de efterfølgende to årtier blev teknikken imidlertid markant forbedret, så man eksempelvis kan få meget bedre billeder af de små strukturer i og omkring led. Den kliniske undersøgelse og røntgen er stadig fundamentet, understreger Nele Eley, og derfra kan man så supplere yderligere med billeddiagnostik, hvis det er nødvendigt.
»Den store fordel med ultralyd er, at vi nu har standardiserede protokoller for de mest almindelige lidelser, som man hurtigt kan blive oplært i. Det er også en hurtig teknik at anvende sammenlignet med for eksempel MRI, og det kræver ikke fuld narkose eller sedation at få ekstra detaljer, der udfylder hullerne fra den kliniske undersøgelse og røntgen,«
- forklarer hun.
»Der er mange sygdomme, der forekommer bilateralt, men hvor patienten kun udviser symptomer i den ene side. Akillessenen eller biceps er et godt eksempel, hvor vi mange gange kan se inflammation, der ikke kan ses klinisk, fordi hunden undgår vægt på det sygdomsramte ben og dermed overbelaster de andre,«
- Siger hun.
Kræver et paradigmeskifte
»Der er stadig en indbygget tøven i mange dyrlæger i forhold til at anvende ultralyd, fordi de ikke er trænet i det. Samtidig er der meget få fagfolk, der er i stand til – eller har tid og lyst til – at undervise i ultralyd, så det er en barriere,«
- Siger Nele Eley, der selv har undervist i ultralyd i 15 år.
Hendes erfaring er, at dyrlæger, der specialiserer sig i ortopædiske operationer, osteopati, fysioterapi og lignende, og som har detaljeret viden om anatomi og de sygdomme, de leder efter, men ingen erfaring med at anvende ultralyd, ofte klarer sig særdeles godt.
Omvendt kan det være en udfordring for folk, der længe har brugt ultralyd til undersøgelser af abdomen og hjertet, at få udbytte af teknikken til at undersøge skulder- eller knæled, som er de mest almindelige steder at finde indikationer.
»Protokollerne til ledundersøgelser er faktisk forholdsvis simple med kun fire-fem trin sammenlignet med over 20 til abdomen eller hjertet. Så det er en begrænset indsats, man skal gøre, til gengæld skal man anvende teknikken rimelig ofte for at fastholde sit niveau,«
- Påpeger Nele Eley.
»Den opfattelse tager tid at ændre, men over det seneste årti kan jeg se på statistikkerne, at mens abdominal ultralyd er stagnerende, så er ortopædisk ultralyd voksende – langsomt men sikkert, og det tror jeg vil fortsætte. Men ultralyd vil aldrig erstatte MRI eller andre avancerede teknikker; de har alle deres plads,«
- Siger hun.
Et typisk ultralydstilfælde
Som et eksempel på, hvornår man typisk vil bruge ortopædisk ultralyd, nævner Nele Eley en midaldrende labrador, border collie anden type hyrdehund, der oplever halthed i et af bagbenene. Ud fra en klinisk undersøgelse er det tydeligt, at haltheden stammer fra knæleddet, men i 10-20 procent af tilfældene er det uklart, om korsbåndet er beskadiget.
Det kan i så fald enten være en delvis overrivning, en forlængelse af korsbåndet, en anden type ledskade eller sågar et muskulært problem rundt om leddet. Her kan man bruge ultralyd til at nærstudere leddet og se efter inflammation, væske, korsbåndets tilstand eller andre problemer, og samtidig undersøge menisken og musklerne rundt om leddet.
